Praktisk om konfirmation
Konfirmandundervisning - at gå til præst
For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål. Du kan altid spørge præsten, om du må gå til præst, selvom du måske ikke vil konfirmeres.
Konfirmandindskrivning den 12. august 2025 kl. 18.30
For elever ved Blovstrød Skole er der konfirmationsforberedelse ved sognepræst Kristine Krarup Ravn. Der er konfirmandindskrivning tirsdag d. 12. august 2025 kl. 18.30, hvor Kristine møder jer kommende konfirmander og jeres forældre. Til arrangementet opfordres der til, at konfirmanden udfylder tilmeldingsformularen herunder. Kristine skriver:
Kære forældre og kommende konfirmander,
Så er det lige om lidt jeres tur til at være konfirmander ved Blovstrød Kirke.
Der bliver holdt konfirmandindskrivning:
tirsdag den 12. august 2022 kl. 18.30 i kirken og sognegården.
Her håber jeg på at møde alle konfirmander og forældre. Og til alle, som er lidt i tvivl om, hvorvidt de nu vil konfirmeres, så vil jeg også opfordre til, at I kommer med og hører lidt mere om, hvad konfirmationsundervisning overhovedet er. Det er også en mulighed at følge undervisningen, uden at man bliver konfirmeret til sidst. Det er der hvert år nogle som gør, og de plejer at være glade for det.
Til konfirmationsindskrivningen vil jeg fortælle om, hvad året kommer til at handle om, der bliver en lille gudstjeneste og vi fordeler konfirmationstidspunkterne.
- Skulle man være forhindret i at komme den 12. august, vil jeg bede om, at man får en anden til at skrive én på konfirmationstidspunkt, som bliver fordelt til indskrivningen og herefter som udgangspunkt ikke kan ændres.
Til dem, der ikke allerede har set det på kirkens hjemmeside, så er datoerne for konfirmationerne:
14. maj 2026 kl. 10.00 og 12.00 for 8.a Blovstrød Skole + øvrige skoler
16. maj 2026 kl. 10.00 og 12.00 for 8.b Blovstrød Skole + øvrige skoler
Undervisningen begynder den 13. august kl. 8.00-9.30 i sognegården på førstesalen. Der er undervisning hver uge frem til uge 3. Herefter afvikles undervisningen som tre blokdage. Vi skal blandt andet besøge København synagoge, domkirken og det nye Bibliarium - Et oplevelsescenter fyldt med bibelske fortællinger.
Hvis I allerede nu ved at I vil gå til præst, så må I meget gerne melde jer til allerede nu ved at udfylde formularen nederst på siden. Men kom også til indskrivningen den 12. august.
Angående de konfirmander, der ikke er døbt, så er det meget vigtigt, at I giver mig besked om dette til indskrivningen. Konfirmanddåb bliver den 16. november 2025 kl. 10.00.
Jeg glæder mig til at lære jer alle at kende!
Har I spørgsmål, så ring på 29 91 12 68 eller mail krk@km.dk.
Kærlig hilsen
Kristine Krarup Ravn. Sognepræst ved Blovstrød Kirke.
Konfirmationsdatoer 2024
På grund af regeringens historiske afskaffelse af Store Bededag som fridag har menighedsrådet valgt at lave en fleksibel overgangsordning for konfirmationer i 2024. De allerede planlagte tidspunkter fredag d. 26. april kl. 10 og kl. 12 fastholdes for dem, som ønsker dette.
Dertil kommer muligheden for at rykke til lørdag d. 27. april kl. 10 eller kl. 12. Familierne kan i 2024 frit vælge mellem de to datoer, men kan blive tildelt et tidspunkt på den valgte dato. Dog løser det hele som regel sig selv, når vi i fællesskab forsøger at dele konfirmanderne jævnt ud til konfirmationsindskrivningen, som i år finder sted onsdag den 6. september kl. 19.30. Det er derfor meget vigtigt, at alle konfirmander og forældre kommer denne dag.
Efter 2024 flyttes konfirmationer i Blovstrød Kirke til Kristi himmelfartsferien.
Konfirmationer i 2025
29. maj kl. 10.00 og 12.00 for 8.a Blovstrød Skole
31. maj kl. 10 og 12 for 8.b Blovstrød Skole
Konfirmationer 2026
14. maj kl. 10.00 og 12.00 for 8.a Blovstrød Skole
16. maj kl. 10.00 og 12.00 for 8.b Blovstrød Skole
Konfirmationer 2027
7. maj for 8. a Blovstrød skole
8. maj for 8. b Blovstrød skole
Konfirmandtilmelding 2025/2026
Du finder tilmeldingen til konfirmation og konfirmationsfoberedelse i kirken herunder.