Fællesspisning i Blovstrød Sognegård
Maden leveres fra Stengården, er økologisk og så vidt muligt lokalt produceret. Spisningen begynder med en højskolesang hver gang kl. 17.30 og slutter med en aftensalme og efterfølgende godnathistorie i børnehøjde kl. 18.30-18.45 – eller et glas rødvin, alt efter hvad man er mest til.
Tilmelding til fællesspisning sker ved betaling til mobilepay box med nr. 4536AF. Det koster 100,- pr. person at spise med og 50,- for børn mellem 3-15 år. Tilmelding er bindende og skal ske senest 72 timer forinden. Ønsker om vegetarisk mad kan imødekommes ved forespørgsel, men ikke glutenfri, laktosefri m.m.
Seniordebat i Blovstrød sognegård
En gang om måneden mødes en gruppe seniorer til hyggelig frokost og forskellige oplæg og diskussion. Alle er velkomne uanset køn. På nuværende tidspunkt tæller klubben 11 mænd. Deltagelse meldes senest torsdagen inden ved indbetaling af 200 kr. på mobilpay 51 52 30 49. Beløbet går til frokost, drikkevarer, sommerudflugt og velgørende formål. For yderligere information kan Finn Hansen kontaktes på tlf. 21 59 29 16.
Højskolesang - sangen er hjertetale
Kom og vær med til at synge fra Højskolesangbogen et par timer 2. torsdag i måneden – i sognegården fra kl. 10-11.30
Det koster kr. 10 for kaffe og småkager - I kan med fordel udfylde kontaktformularen her, så I kan få besked ved akut opstået ændringer.
Højskolesang arrangeres af Ældre Sagen.
Strikkecafé
Alle er velkomne i Blovstrød Kirkes strikkecafé.
Strikkecaféen pågår mandage i lige uger i sognegården 10-12.
Ring til Hanne Hauberg på telefon 25 77 49 85.
Strikkecaféen arrangeres af Ældre Sagen.
Du kunne måske også være interreseret i...