Joachim Junge og de nordsjællandske bønder. Joachim Junge (født i 1760) var en flittig elev og dygtig studerende, og blev ordineret præst ved Blovstrød-Lillerød sogn 21. september 1791. Præsteembedet gav ham også mulighed for at studere, dog ikke teologien, men i stedet sine sognebørn. Konkret udgav Junge flere bøger til og om sine sognebørn. Mest anerkendt blev: “Den Nordsiellandske Landalmues Character, Skikke, Meninger og Sprog” fra 1798. Bogen blev først udgivet anonymt og kun distribueret til en udvalgt læserskare. Junge troede ikke, at de fleste ville forstå bogen – især ikke dens hovedkarakterer, de nordsjællandske bønder. I bogen udfoldes Junges iagttagelser af bønderne på kroen i arbejde, ved bryllupper og begravelse. Alt i alt mente Junge, at bonden, trods en fin teoretisk viden om kristendommen, absolut ikke levede et kristent liv. Han beskrev bønderne som ualmindeligt dovne og drikfældige. Bønderne spiste for meget, horede for meget og led generelt af både fysisk og psykisk svækkelse på grund af den upassende livsform. Brændevinen nævnes specifikt som den farlige ’ilddrik’, bonden gladeligt fyldte sig med ved hver given lejlighed. Junge skrev både med humor og ironi, og selvom værket er fyldt med decideret latterliggørelse af bondestanden, bruges den i dag ofte i studier om bondekultur og stavnsbåndets ophævelse.