Harald Kristensen Søbye (født i 1908) blev præst ved Blovstrød og Lillerød sogn i 1948. Han brugte ofte sit embede til at udbrede sine politiske holdninger. Søbyes ufiltrerede udtalelser om specielt forsvaret og kongehuset gjorde ham til en kontroversiel skikkelse i Blovstrød sogn, der husede mange soldater og medarbejdere på de nærliggende kaserner. Samtidig befandt han sig godt med vagabonder, som kom forbi, såvel som arbejderne på det lokale teglværk. Der var flere episoder, hvor Søbye ikke inkluderede kongehuset i sin kirkebøn, og i sit embede argumenterede imod kapitalisme, NATO og atomoprustningen. Antallet og graden af provokationerne efterlod et langt spor med advarsler, bøder og klagesager. Bægeret flød over i 1964. Fra prædikestolen udbrød Søbye: “Længe Leve Republikken”. Kirkeministeren Bodil Koch afskedigede derefter Søbye med to tredjedele pension. Som jord- og betonarbejder fortsatte Søbye sit politiske arbejde i offentlighedens søgelys via aktioner, marcher og foreningsdannelser.

Søbye begyndte også at “vie” homoseksuelle par på opfordring af en Ekstrablads journalist i 1973. Søbye modtog Kærlighedsprisen på fristaden Christiania i 1992 og i 1994 fuld pension med en bemærkning om hans arbejde for forskellige minoritetsgrupper. Af kirkeministeren Bodil Koch blev han beskrevet som “urimelig” med en “afkortet stejlhed”, men også i besiddelse af “gode menneskelige egenskaber”.