24/09/2026 0 Kommentarer
"BABETTES GÆSTEBUD" - Anders Ahnfelt-Rønne's dramatisering af Karen Blixens novelle
"BABETTES GÆSTEBUD" - Anders Ahnfelt-Rønne's dramatisering af Karen Blixens novelle

Dette er beretningen om en uforglemmelig middag med de mest udsøgte franske retter og vine. En af gæsterne er den svenske general Löwenhielm, som ser tilbage på den usædvanlige historie om Babette.

Historien begynder under revolutionen i Paris i 1871 og fører videre til en barsk og trist provins i Norge. Her forandres Babettes liv, da hun vinder en stor gevinst og beslutter, at pengene skal bruges på et festmåltid for bygdens lutherske indbyggere.
Anmelderne skriver: Karen Blixens tekst synes at blive født hér og nu i Anders Ahnfelt-Rønne's fine fortolkning - Isabella Rothberg, Hufvudstadsbladet Helsinki
Man nyder tekstens udsøgte vendinger. Det er raffineret og storartet ... minsandten om han ikke står der som en anden Jarl Kulle - Knud Cornelius
Det er ganske enkelt fortællerens magiske nådegave - Iben Friis Jensen
Det koster 400 kr. at deltage i højskoleeftermiddagene i et helt år, fra 1.9.26 til 1.9.27. Derudover koster det ekstra at deltage i de to planlagte middage samt den afsluttende bustur til Københavns Synagoge med frokost på Restaurant Copenhagen Silo – restauranten med Danmarks bedste udsigt.
Det koster 75 kr. at deltage i en enkelt højskoleeftermiddag, hvis man ikke har betalt for et helt år.
Betaling via MobilePay til 58 260. Skriv "Højskoleeftermiddag" i beskedfeltet. Man modtager ikke svar eller kvittering på betalingen.
Er man økonomisk dårligt stillet, er det muligt at deltage gratis i alle højskoleeftermiddagene. Dette kræver, at man henvender sig til sognepræst Kristine Krarup Ravn. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Kommentarer