Planerne om at eliminere Danmark

Planerne om at eliminere Danmark

Planerne om at eliminere Danmark

Onsdag 21. oktober 2026, kl. 13:30

Historiker Steen Andersen fortæller denne eftermiddag om Østblokkens konkrete planer for en invasion af Danmark med atomvåben.

Atomtruslen og frygten for storkrig var en del af danskernes hverdag under Den Kolde Krig med test af luftalarmer, græsrodsprotester, nyheder om våbenkapløbet, mellemdistanceraketter og sovjetiske ubåde i den svenske skærgård. Alligevel har vi helt frem til i dag vidst forbavsende lidt om, hvor konkret truslen fra Warszawapagten egentlig var.

Nu er nyt materiale kommet frem. Nyligt afklassificerede dokumenter fra polske militærarkiver tegner et samlet billede af Østblokkens angrebsplaner gennem tre årtier. Samtidig viser materiale fra Forsvarskommandoen, at Danmark og NATO planlagde tilsvarende modangreb – også med atomvåben.

Med udgangspunkt i bogen Planerne om at eliminere Danmark, der bygger på disse kilder, giver Steen Andersen et enestående indblik i Østblokkens planer om at anvende strategiske og taktiske atomvåben mod Danmark i en potentiel konfrontation med NATO.

Han viser, hvordan Østblokken med det polske militær som spydspids udarbejdede detaljerede planer for en fuldskalainvasion af Danmark. Planerne spænder fra 1960'erne og frem til Murens fald.

Foredraget giver et tankevækkende indblik i, hvor langt både de vestlige demokratier og de kommunistiske lande i øst var villige til at gå – i hvert fald på tegnebrættet.

Steen Andersen er ph.d., seniorforsker ved Rigsarkivet og forfatter til flere bøger om historiske emner.

Det koster 400 kr. at deltage i højskoleeftermiddagene i et helt år, fra 1.9.26 til 1.9.27. Derudover koster det ekstra at deltage i de to planlagte middage samt den afsluttende bustur til Københavns Synagoge med frokost på Restaurant Copenhagen Silo – restauranten med Danmarks bedste udsigt.

Det koster 75 kr. at deltage i en enkelt højskoleeftermiddag, hvis man ikke har betalt for et helt år.

Betaling via MobilePay til 58 260. Skriv "Højskoleeftermiddag" i beskedfeltet. Man modtager ikke svar eller kvittering på betalingen.

Er man økonomisk dårligt stillet, er det muligt at deltage gratis i alle højskoleeftermiddagene. Dette kræver, at man henvender sig til sognepræst Kristine Krarup Ravn. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Blovstrød Pastorat

Blovstrød kirke

Kærvej 20, Blovstrød,

            3450 Allerød           

Driller hjemmesiden? Så kontakt Louise G. C. Spurlin-Roe på logc@km.dk