Højskoleeftermiddag: Fælles udflugt i bus til Amager museum

Højskoleeftermiddag: Fælles udflugt i bus til Amager museum

Højskoleeftermiddag: Fælles udflugt i bus til Amager museum

Onsdag 6. maj 2026, kl. 11:00

Amagermuseet er idyllisk placeret i Store Magleby, der tidligere var kendt under navnet ”Hollænderbyen”. 

Christian 2. inviterede i 1521 en gruppe hollændere til at bosætte sig på Amager, hvor de fik nogle helt særlige privilegier. De blev bl.a. selvejere og blev fritaget for at betale skat. Hollænderne var især kendte for at dyrke grøntsager, som de kørte til torvet i København og solgte. Hollænderbønderne værnede om deres kulturarv og gik klædt i deres amagerdragter et stykke ind i det 20. århundrede.
Amagermuseet består af to firelængede gårde, der i en blanding af autentiske interiører, moderne udstillinger og en enestående samling af amagerdragter fortæller hollænderbøndernes historie.  
 
Vi begynder med at spise frokost i museets hyggelige cafe, og bagefter har vi bestilt en rundvisning og ser nærmere på Amager. Næste års program afsløres i bussen på vej hjem. Tilmelding og betaling til bustur skal senest 22. april.

 
Turen koster 250 kr., som betales via mobilpay til 58 260. Skriv ”Bustur” i beskedfelt.  Beløb inkluderer velkomstdrink, bustur, rundvisning og frokost. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Blovstrød Pastorat

Blovstrød kirke

Kærvej 20, Blovstrød,

            3450 Allerød           

Driller hjemmesiden? Så kontakt Louise G. C. Spurlin-Roe på logc@km.dk