08/08/2024 0 Kommentarer
Blovstrød sogn
Blovstrød sogn
# Blovstrød sogn
Blovstrød sogn
Udtrykket sogn kommer af det oldnordiske Sokn og er en betegnelse for den kirkelige inddeling af landet, som beskriver det geografiske område, hvis beboere søger (sogner) den samme kirke. Opdelingen er tilbage fra højmiddelalderen og kan ses som en forløber for den nuværende kommune. Sognene bruges stadig af offentlige myndigheder som en alternativ inddeling af landet. Bl.a. blev smittetryk under Corona-krisen i 2020-2022 analyseret ud fra landets sognedeling.
Blovstrød er et typisk landsogn med store afstande og flere mindre bysamfund.
På kortet kan man se den nuværende sognegrænse, hvor det er værd at bemærke, at Blovstrød sogn både er en del af Hørsholm og Allerød kommune. Der er i 2024 3873 indbyggere i sognet og 2793 er folkekirkemedlemmer.
Luftfotoet under bloggen her fra 1950 afslører meget om det lokale sogns historie. Blovstrød blev bygget op som mange andre landsbyer med kirken som det centrale midtpunkt, mellem gårde, huse og store skovgrønne trækroner. De utallige marker forsegler og danner ramme om den lille landsby.
Vartegnene var og blev naturen, Sjælsø, skoven og det kultiverede landbrug.
Den store bygning, man kan se nederst på billedet, var fra 1920-1930 Nordeuropas største teglværk, der både øgede liv og kapital i sognet.
Sognet har længe haft tilknytning til det danske forsvar, og i 1950’erne udgjorde det et af Danmarks største militærområder. Selvom 1980’erne førte til flere nedlæggelser, huser Høvelte kaserne stadigvæk Den Kongelige Livgarde, hvor Blovstrøds sognepræst ofte har været tilknyttet som feltpræst.
Kommentarer