Du er her: 
 

Bloustrød Sogn

Ordet sogn er en meget gammel betegnelse for den kirkelige inddeling af landet, og betegner det område, hvis beboere søger (sogner) den samme kirke. Da rigets love optegnes første gang for hele riget gennem Jydske Lov fra 1241, er denne sogneinddeling allerede en kendsgerning. 

På et gammelt embedsstempel for Blovstrød sogn staves navnet BLAUSTRØD. Det taler for den formodning, at navnet stammer fra »Blau Westis Rod«, en mand, der således skal have givet navn til skovrydningen ved vestenden af Sjælsø på dette velvalgte, højtliggende sted, som den dag idag giver de naturskønne udsyn især mod øst.
 
Sognet i dag
I 2006 har sognet 3.523 indbyggere, hvoraf de 2.971 er medlemmer af folkekirken.

Blovstrød Sogn var indtil kommunesammenlægningen i 1970 et to-sogns pastorat bestående af Lillerød Sogn med Lillerød Kirke samt Blovstrød Sogn med Blovstrød Kirke. Præstegården lå i Blovstrød Sogn, der således var hovedsognet. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Lillerød Sogn etableret som selvstændigt sogn, og Blovstrød Sogn kom til at ligge i de to kommuner: Allerød og Hørsholm.

Der bor omkring 3.000 i Allerød Kommune og ca. 500 bor i ”nedensognet”, sognets landdel i Hørsholm Kommune.

Med tiden er en del af Blovstrød Sogn vokset sammen med Allerød. Således er – som man ser på det detaljerede kort - hele området øst for Amtsvej beliggende i Blovstrød sogn.

Til daglig er det nok præst og kordegn, der går mest op i sognegrænser. Sognet er rammen om  præstens daglige arbejdsområde. Kordegnen foretager registrering af fødsler og dødsfald efter bopælssogn. 

Geografisk udstrækning
Blovstrød er oprindeligt et typisk landsogn med store afstande og flere mindre landsbysamfund, hvoraf de fleste kendes endnu. Det strækker sig fra Amtsvejen i vest til Helsingør Motorvej i øst, ca. 12 kilometer, og er derved kommet til at ligge både i Allerød og Hørsholm kommuner siden kommunalreformen fra 1970, hvilket giver sognet en usædvanlig placering med hensyn til den kirkelige betjening og administration.

Sognet omfatter herved stadig de store landområder mod øst med Kettinge, Sjælsmark, Grønnegade, Overdam m.v. Fra højdepunktet Bøgebjerg i Kettinge er der et vidt udsyn over det rigt kuperede terræn nordøst for Sjælsø, ved hvis østlige ende Sjælsølund og Nebbegård ligger.

Ad den gamle forbindelsesvej mellem de to slotte Hirschholm og Frederiksborg, nuværende Stumpedyssevej, passerer man forsamlingshuset »SKOVHUS« (se fodnote), rejst af egnens folk, men nu overtaget af Hørsholm kommune. Her befinder man sig samtidig lige i kanten af de største skovområder i Danmark, hvor vejen først fører ind i Stumpedysse Hegn og Tokkekøb Hegn, som med deres beliggenhed inden for sognets grænser mod nord giver rige muligheder for naturoplevelser ad skovdistriktets kortlagte skovveje bl.a. til Store Dam og Fr. d. VII's vej med den store langdysse kaldet Kongedyssen efter samme arkæologisk interesserede konges besøg. Sognegrænsen er her samtidig grænsen til Store Dyrehave.

Vest for Kongevejen fortsætter Tokkekøb Hegn og går i sydlig retning over i Sortemosen. Vejen under jernbanen fører til det gamle Allerød, der hører til sognet, selvom det nu er sammenbygget med Lillerød by. Med en del misforståelser til følge gav Allerød først navn til stationen, telefoncentralen og posthuset, senere til selve storkommunen.

Mod syd kommer man ind i Ravnsholt skov og videre til det naturskønne Kattehaleområde med det rige dyre- og planteliv navnlig omkring Allerød sø, og med spor af en af de ældste bosættelser i landet, Allerødtiden.

Kattehalevej fører mod øst til Sønderskov og Høvelte - den gamle bydel i Blovstrød sogn ved navn Ludserød formentlig efter »Lousias Rod«, der nu næsten er opslugt af kasernebyggerierne Sandholm og Sjælsmark. Sandholmlejren er i dag beboet af flygtninge. 

Udviklingen
Efter anden verdenskrig tog udstykningen og nybebyggelsen af det gamle Blovstrød fart, men gade- og vejnavne vidner fremdeles om det oprindelige som f.eks. gårdene omkring gadekæret (Grønholmen) Kildebakkegård, Lundegård, Vindbygård, Rosmosegård.

Den gamle særskilte bebyggelse Lille Blovstrød rummede især mindre ejendomme, hvis beboere først og fremmest tjente til livets ophold ved »at gå i skoven« og ved at arbejde på sognets to store teglværker Blovstrød og Allerød, som i høj grad prægede livet i det gamle Blovstrød, der i de forløbne år siden krigen er blevet til det nye Blovstrød med tilflytternes dominans.

Fodnote:
Skovhus v/ Ernst Jensen

I tiden efter 2. verdenskrig 1945-48 blev beboerne i det daværende nedensogn, Blovstrød Kommune, enige om at bygge et forsamlingshus.

Byggegrunden blev skænket af gårdejer Sofus Larsen, Damgaard i Storskov. Daværende sognefoged Chr. Nielsen Rørholmgaard ved Kettinge gik foran i arbejdet med at skaffe interessenter og dermed kapital. Det lykkedes, og den 7. december 1947 kunne man fejre indvielsesfest i det nybyggede forsamlingshus, som fik navnet Skovhus. Huset var i mange år rammen om en masse aktiviteter, og interessen fra beboernes side var stor. Der var således en lokal husmandsforening og en skytteforening foruden selve interessentselskabet. Der blev afholdt kurser ang. landbrug, husholdning og almindelig aftenskole. Der var også gymnastik, folkedans og dilettant med videre.

Når man tænker på det efter nutidens forhold trange køkken, scenen og en lejlighed til værten, er det utroligt, at det kunne lade sig gøre. Men tiderne forandrede sig og tilslutningen blev markant mindre. Folk fik bil og tv og søgte andre mål. 1. oktober 1970 blev huset overdraget til Hørsholm kommune, mod at det stadig kunne benyttes til sit egentlige formål. Den hidtidige lejer Jørgen Sjøholm fortsatte som forpagter. Sommeren 1997 satte Hørsholm kommune Skovhus til salg. Det blev temmelig upopulært hos beboerne. Der blev oprettet et kontaktudvalg, idet det viste sig, at der igen var interesse for at have et mødested. Huset blev tilbagekøbt på rimelige betingelser af områdets beboere, der etablerede sig i en ejerforening som Foreningen Skovhus Forsamlingshus, der står for en række årlige sæsonarrangementer, men ellers har forpagtet lokalerne ud til restaurationsvirksomhed.


Foto: Hartmann Schmidt Fotografi

ODE TIL BLOVSTRØD

v/ Mogens Falk
Melodi: Tørresnoren  
Her i Bloustrød er vi mange, som hverandre gerne ser.
Det kan være skolen, kirken, idræt, sognegården her.
Føler sammenhørigheden her i vores lille sogn,
selv om udensogns man kører - dog ej mer' i hestevogn.
 
Engang var her gamle gårde, heste, får og malkningsklang,
få kan huske, færre tænke sig, hvordan her var dengang.
De, som ikke landbrug havde, gik hver dag til teglværksjobs,
her var smedje, 2 frisører og 3 mindre købmandsshops.
 
Der var bager, kro og slagter - bager, kro er her endnu,
hvis man supermarked støtter, bli'r det nok - kom det i hu!
Og de store, grønne vidder er nu næsten sluppet op,
IBM og husparceller har for byggeri sagt stop.
 
Lundegården var den første, som til byggegrunde ble'
Vindbygård den næste - hvad var det, som her var ved at ske ?
Tredje gård ved gadekæret fik endnu en stakket frist,
men Rosmosegården måtte jo så bøje sig til sidst.
 
Bloustrød sogn - som andre sogne - var for små til at bestå.
Derfor "Allerød Kommune" ret så pludselig man så.
En ting kan vi glædes over: Kirkesognet end består,
egen kirke, præst med mere har vi nok i mange år.
 
En ting er - foruden kirken - næsten som det var engang:
Byens midte - gadekæret - overlever tidens gang.
Der har været mange anslag, men vi strittet har imod:
"Lad vor kære Grønholm være"! - hidtil alle det forstod.
 
Dagligdagen her i Bloustrød er for unge ganske ens:
Op på job - og børnehaven passer på de små imens.
Men trods alt så bli'r der tid til idræt, samvær og kultur,
gamle, unge siger alle: Bloustrød - det er det, der du'r!