Babysalmesang

Babysalmesang i sognegården begynder igen den 18. august kl.10.30. Tilmelding første gang til Rosemaria Rex på rosemariarex@gmail.com. Sundhedsmyndighedernes retningslinjer følges nøje.

Fremover alle tirsdage kl.10.30 for alle babyer.

Det er gratis at være med – men kirken opfordrer til at man overfører 20 kr. pr. gang til julemærkehjemmene: Mobilepay: 32 21 05.

Hvad er babysalmesang?
Babysalmesang stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling.  En baby forstår ikke salmerne, men babyen kan sanse stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed.

Derudover giver babysalmesang de voksne inspiration til at synge og bevæge sig med barnet hjemme.

Babysalmesang kræver ikke et stort kendskab til kirken, og du behøver ikke være et musikalsk geni for at deltage. Alle kan være med. Husk, at din stemme er din babys yndlingsstemme!

Rosemaria Rex underviser i babysalmesang. Hun er uddannet i babysalmesang fra Kirkemusikskolen i Roskilde. Derudover bidrager sognepræst Kristine Krarup Ravn med ultrakorte refleksioner og andagter.