26/09/2024 0 Kommentarer
Englevagt
Englevagt
31. oktober er noget helt særligt i Blovstrød. Alle byens børn går fra dør til dør og råber ”slik eller ballade” og haver og huse er uhyggeligt udsmykket med blod, edderkoppespind og zombier. Men igen i år bliver der et helle midt i alt det uhyggelige! Igen i år bliver der et sted med lys midt i mørket. Igen i år bliver der et sted, hvor kærligheden, hjertegløden viser sig stærkere end døden – Blovstrød Kirke holder nemlig endnu engang englevagt den 31. oktober kl. 18.00-20.00. Alle børn og voksne er velkomne forbi. Morskaberne hjælper med at lyse kirken op i de smukkeste farver, kirkerummet bliver fyldt af en himmelsk musik, og der er slik til alle børn – uanset om de laver ballade eller ej. Så se forbi kirken på jeres tur rundt i byen og bliv mindet om, at lyset skinner i mørket – og mørket greb det ikke.
Kommentarer