Tilmelding til julegudstjeneste i Blovstrød Kirke

Denne jul bliver anderledes i Blovstrød Kirke. Da vi med fællessang kun må være 24 deltagere i kirken (48 deltagere uden fællessang), vil kirken holde ekstraordinært mange julegudstjenester den 24. december. Ved samtlige tjenester er tilmelding nødvendig via billetto.dk - se nedenfor. Om formiddagen er der børnegudstjeneste (uden fællessang) kl.10.00, 11.00 og 12.00 ved sognepræst Kristine Krarup Ravn. Ved disse børnevenlige gudstjenester medvirker Stylte Signe. Om eftermiddagen kl.13.00 (uden fællessang), 14.00 (uden fællessang), 15.00 (med fællessang) og 16.00 (med fællessang) er der julegudstjeneste ved sognepræst Mathias Harding. Og kl.23.00 er der midnatsgudstjeneste (uden fællessang) ved sognepræst Kristine Krarup Ravn. Tilmelding sker via billetto.dk: billetto.dk/search For at kirken kan komme i kontakt med jer, vil vi opfordre jer til at afkrydse boksen ”Jeg vil gerne modtage nyheder og tilbud fra arrangøren”, som findes inde i tilmeldingen. Skulle tilmeldingen drille, er man velkommen til at rette henvendelse til sognepræst Mathias Harding på mail matha@km.dk eller tlf. 29 88 78 15.