LANDSBYKIRKEN
I DANMARK
De
første små trækirker menes opført i midten af 1000
tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske
område, hvor det i de fleste tilfælde var sognemændene (de
besiddende), der i fællesskab opførte sognets kirker.
I Svend Estridsens regeringsperiode 1047-74 var den kirkelige sognedeling og
opførelsen af
sognekirker vidt fremskreden, og indførelse af kirketiende, der omkring 1130 var accepteret som en kendsgerning, medvirkede til, at der kunne skaffes midler til bygning af de kirker, der omkring år 1200 dækkede hele landet.
BLOVSTRØD
KIRKE
Om
Blovstrød Kirke i middelalderen (ca. 1050 - 1530) synes intet oplyst.
Bispesædet i Roskilde var ejer af store arealer i sognet, men kirkeejer
kan have været Esrum Kloster, der i Erik Lams regeringstid blev overdraget
til ærkebiskop Eskil og omkring 1153 oprettet som Cistercienserkloster,
der skaffede sig betydelige besiddelser og privilegier. Eksempelvis ved vi,
at Absalon Andersen (af Ulfeldt slægten) i året 1284 "Gav gods
af Blovstrød til Esrum kloster for sin sjæls frelse". Der
er dog også den mulighed, at sognemændene i fællesskab har
ejet kirken og varetaget funktion og økonomi.
KIRKENS
ALDER
Den
del af kirken, der udgør skibet og koret, er i sin oprindelse antagelig
fra sidste halvdel af den "Romanske tid" (ca. 1050-1250).
I sidste halvdel af 1000 tallet kom teglbrændingens kunst fra Lombardiet
til Danmark, og med den fik vi et lettere materiale at arbejde med, hvorfor
det må antages, at skibet og koret, der er bygget af kampesten, må
være opført noget før år 1200.
OMBYGNING
På
et tidspunkt blev kirken hvidkalket og i 1400'erne blev korets og herefter også
skibets trælofter udskiftet med krydshvælvinger.
Omkring 1500 opførtes tårnet ved skibets vestgavl. Tårnet
står på en fod af kampesten, som kan stamme fra skibets og korets
tag-gavle, der samtidig blev nedrevet og genopført i munkesten. Tårnets
gavle er ommuret 1805 og muligvis påny i 1843, da tagværket blev
udskiftet.
Våbenhuset menes opført efter 1550.
År 1645 omtales kirken som "ganske meget brøstfældig",
men først i 1840-1880 gennemgår kirken en omfattende restaurering,
hvor bl.a. skibets og korets tag-gavle ommures med tegl, medens det meget brøstfældige
sydøsthjørne og en del af sydsiden af skibet skalmures med større
kløvesten end den øvrige del af bygningen.
Samtidig fjernes hvidtningen således, at kirken fremtræder i blank
mur med røde tegltage.
Kirken får omkring år 1874 rundbuede jernvinduer i skib og kor.
De afløste de spidsbuede, der indsattes i 1841, som igen afløste
små vinduer med blyindfattede "spidsruder" fra 1793.
I koret kan man i øst og nord skimte omridset af de smalle vinduer fra
kirkens ældste tid, og på korets udvendige nordside ses et vindue
aftegnet som en niche i groft tildannede kampe- og kridtsten.
KIRKENS
INDRE:
Se
flere billeder og beskrivelser af inventaret i billedgalleriet. Dog bringes
nærbilleder af alle de 4 evangelister her.
PRÆDIKESTOL
På
prædikestolens opgangspanel læses oversat, "Indgiv mig Herre,
hvad jeg skal sige og tænke om dig". På himmelen til den nuværende
firefagede prædikestol har man kunnet læse følgende indskrift:
"Skærtorsdag (Herrens nadvers dag) år 1631 blev den første
prædiken holdt i denne nye prædikestol. Da var hr. Hans Jensen Lill
præst og hr. Rasmus Hansen Skaaning kapellan".
Ved store reparationer, og også fornyelser i dele af billedskærerarbejdet,
i 1739, 1750, 1874 og i 1926 er såvel himmel som underbaldakin gået
tabt. Bærestolpen blev i 1739 erstattet af en ottekantet, der i 1926 atter
blev fornyet. Prædikestolens nuværende placering op mod triumfvæggen
i skibets sydøsthjørne er fra 1841, og flytningen fandt sted samtidig
med isætning af nyt vindue. I storfelternes portalopbygning vises evangelisterne:
Matthæus, Marcus, Lucas, Johannes.
|
|
|
Mattæus Markus Lukas Johannes |
